Fuur sagn

Kong Valdemars tanke

Fuur Samlingen  
 

Det skete i kong Valdemars tid, at han en gang var ude på en ridetur i skoven og var så stegen af hans hest der ude. Men da han så vilde til hest igjen, blev han standende med den ene fod i stigböjlen og stod i dybe tanker, hvorover det faldt hans folk ind at driste dem til at spörge, hvad der fejlede ham. Så siger han blot, om de kunde udtyde ham, hvad tid det skulde gå i opfyldelse, som han tænkte på. Der var ingen af dem, der kunde sige det, og så kom det til at gå videre omkring i landet, og den, der kunde sige det, skulde da faa en stor belönning fore det. Imidlertid kom det en slave eller fange for øren, og han vilde tage sig det på for at vinde hans frihed. Så rejser han omkring og vil herover til Jylland til Dagbjærg dojs, som de fleste kjender her omkring, hvor der boede en trold, som han troede kunde give oplysning. Han går med hans stav i hans hånd og kommer til dojsen og pikker på. Da kommer trolden og siger, hvad godt han vil. Ja, fangen forretter hans ærende til ham. Men han kunde ikke sige noget til den ting, men han havde en oldefader ude i Vesterhavet på en klippe eller ø, de kalder Bovbjærg, og han var klogere end ham, så måske han kunde sige det. Da han kommer der og pikker på, så kommer han også ud af bjærget, æ trold, og fangen forretter hans ærende til ham. Men han kunde ikke forklare eller sige noget om den ting, men han havde en tipoldefader på Furland i Rødstenen, og dersom han vidste det ikke, så var der ingen, der vidste det. Altså kommer han til Rødstenen og pikker på, og der kommer en lille bitte mand ud med så lange skjæg, der kunde nå helt ned til knæerne, og han spurgte ham, hvad han fór efter. Ja, han forklarer da, hvad han var ude efter at ville have kundskab om, hvad kong Valdemar tænkte på og sådan og sådan. Ja, det kunde han nok sige, men så skulde fangen først sige trolden tre sandheder. Det begynder han med, at han havde aldrig set så fast et hus, som hans var, det var hulet af en sten. Hvorpå trolden svarer: »Ja, nok en én endnu.« Nu havde han rejst så langt omkring, men aldrig set så meget sølv og guld på et sted, som i hans hus. Ja, det var også sandt, sagde trolden, »men nok en én endnu, det er så den tredje.« Og det var, at han havde rejst så vidt omkring, men havde aldrig set så lille en mand med så store skjæg. Nu var trolden betrygget, og så siger han, at kongen tænkte på, hvad tid te Danmark Norge og Sverige skulde blive forenede til ét rige. Men det skulde ikke blive i hans tid, men i hans datters. Den forklaring mødte han så med ved kongen, og så blev hans frihed ham skjænket, og han fik nok tilmed en stor belønning.

Fra: Evald Tang Kristensen: Sagn og Overtro fra Jylland samlede af Folkemunde. 1883-88. (2. Samling 1. Afdeling nr 259, s. 146-147).

 

Updated: 2 Jan 2008 - Jens V. Olsen (e-mail)