Om ægteskaber i forbudne led

Fuur Samlingen

I 1700-tallet var reglerne for tilladte ægteskaber meget strengere end i dag.

Ægteskaber var forbudt, hvis ægtefællerne var beslægtet så fjernt som i 3die led - d.v.s. at de var næstsøskendebørn (børn af fætter/kusiner).

Det var ligeledes forbudt en mand at gifte sig med en enke, hvis han var beslægtet med hendes afdøde mand så fjernt som i 3die led. Og tilsvarende hvis en kvinde ville giftes med en enkemand. En sådan relation kaldes også, at de er besvogrede.

Der kunne dog søges om dispensation hos kongen, idet man kunne få udstedt et kongebrev.
De nærmeste slægtskaber, der gaves tilladelse til var slægtskab i 2den grad, d.v.s at de berørte personer var fætter/kusiner.

Gradsbetegnelsen er angivet ved den såkaldte kanoniske beregningsmåde, hvor man tæller afstanden i generationer til den fælles stamfader.

Hvor der i enkelt kongebreve nævnes slægtskab i 2den og 3die grad, betyder det, at den ene er barn af en fætter eller kusine til den anden. Der er altså tale om en generationsforskydning.


Tilbage til kongebrevene


Opdateret: 24 jan 2008 - FuurSamlingen©2008 - Jens V. Olsen (e-mail)