Fuur sagn

Bjærgfolkenes flytning

Fuur Samlingen  
 

Bjærgfolkene i Dagbjærg Dås og på Fur holdt omgang og lag med hinanden. Så skete det en dag, at bjærgmanden på Fur havde alt hans sølvtöj ude på bjærget for at få det solet, og da kommer der i samme godlag en skytte, de kaldte for Knud Skytte, der forbi og ser alt det gode. Nu havde han hørt, at hvad man skød over, det kunde bjærgmanden ikke tage tilbage, og så skyder han hans gevær af op over höjen. Så svinder det hele pludselig væk, så nær som en sølvkande og en sølvbeslået pibe, det går han da hen og tager med sig hjem. Siden kom bjærgmanden hver aften og krævede for hans pibe og hans kande. Han giver ham så først piben og siger: »Ja, nu i morgen aften skal du få din kande.» Anden dagen kommer han den fuld af tjære, som han koger, så den bliver rigtig skoldhed, og da bjærgmanden nu kommer, slaar han ham det baade tjære og kande ind i ansigtet. Bjærgmanden hylede og skreg forskrækkelig og lod sig forstå med, at nu skulde han aldrig se ham mere, nu vilde han ikke blive længere på Fur. Næste nat havde færgemanden alt hvad han kunde gjøre med at færge nogle bitte små puslinger over. Han fik penge som græs for det, men hele bjærgmandsfamiljen flyttede fra Fur over til Dagbjærg og har siden boet der i forening med den gamle bjærgmand. Den gang Fur bjærgmand red fra sundet og ned til Dagbjærg, kom han om ad Viborg og var der for nær ved en af tårnene på domkirken, så han nær havde redet hesten ned.

Fra: Evald Tang Kristensen: Sagn og Overtro fra Jylland samlede af Folkemunde. 1883-88. (2. Samling 1. Afdeling nr 67, s. 35-36).

 

Updated: 2 Jan 2008 - Jens V. Olsen (e-mail)